Foto af Kristian Ib
Fra politisk hold er der disse dage fokus på, at mere af det danske landbrugsareal skal omlægges til skov. Fra Landbrug & Fødevarer, der er erhvervsorganisation for landbruget, fødevare og agroindustrien i Danmark, lyder det, at staten må have fat i pengepungen.
Landbrug er blevet mere industri end det er forvaltning af landbrugsarealer. Den måde vi driver jordbrug på i Danmark, er blevet frakoblet en forståelse for, hvor sårbar vores jord er når vi bare pløjer derud af. Vi smadrer det fundament som vi er så afhængige af.
Sarah Hellebek aktiv i Den Grønne Studenterbevægelse og Folkets Klimamarch
Tilde Hellis Jacobsen, der arbejder som konsulent i Landbrug & Fødevarers Miljø, Klima & bæredygtighedsafdeling, lægger op til, at man har brug for økonomisk støtte.
– Det er ikke udelukkende en gratis omgang at omlægge til skov, så derfor må staten lægge noget betaling på bordet, siger hun.
Hun forklarer, at Landbrug & Fødevarer samtidig er gået sammen med interesseorganisationen Danmarks Naturfredningsforening og prøver at tage et større ansvar for klimaet.
Forslaget fra Landbrug & Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening lyder på, at staten afsætter 1 mia. kroner til såkaldte multifunktionelle jordfordelinger. Det skal blandt andet gøre det muligt at omlægge mere af Danmarks areal til skov.
Kør musen over billede og klik på punkterne for at se, hvad der definerer et økologisk landbrug. Artiklen fortsætter under det interaktive element.
Økologernes rejse
Løsningen på meget udledning skal findes andre steder end i mere skovareal. Her bør man kigge mod de økologiske landbrug, lyder fra flere forskere.
Tommy Dalgaard, der er professor ved Institut for Agroøkologi-jordbrugssystemer og bæredygtighed ved Aarhus Universitet, skal denne problematik tænkes mere globalt.
– Sætter man andelen af landbrugsproduktion ned og for eksempel omlægger til skov, vil det isoleret set være godt for Danmarks klimaaftryk, men med et voksende globalt marked vil varerne blot skulle produceres et andet sted. Det vil altså ikke nødvendigvis være godt at sætte vores landbrugsproduktion ned. I stedet kunne man tænke i at omlægge mere til økologi. De danske økologer er nogle af de bedste, og vil være de bedste til at producere mere klimaneutralt, siger han.
- Danmark ligger, når det kommer til opdyrkning af vores land, på en delt førsteplads sammen med Bangladesh.
- 14.5 procent af Danmarks areal er skov.
- Landbruget udleder 21.5 procent af Danmarks samlede CO2, eksklusiv det der bruges når vi importerer fx. soja
- I år 1995 udledte landbruget 15 procent af Danmarks samlede CO2.
- Danmark er det land i verden, hvor der producerer mest kød per indbygger.
- 8.1 procent af det danske landbrug dyrkes på økologisk, flere landmænd søger om støtte til at omlægge deres landbrug.
- Undersøgelser peger på, at økologisk jordbrug har potentiale til at lagre mere kulstof i jorden end det konventionelle.
Kilde: Miljø-og Fødevareudvalgets rapport “Sådan ligger landet”
Han forklarer videre, at det kunne være godt for den lokale biodiversitet, hvis man i Danmark omlagde mere af jorden til skov, men vi skal kunne sikre os, at det ikke påvirker andre landes biodiversitet.
Mindre kød og færre sprøjtegifte
Ifølge rapporten “Sådan ligger landet” fra Miljø- og Fødevareudvalget, der blandt andet behandler lovforslag på disse områder, kan en omlægning til økologi have positiv betydning for hele fundamentet for vores landbrug samt have en positiv indvirkning på vores forbrugermønstre, som i sidste ende også er godt for klimaregnskabet.
Den økologiske forbruger efterspørger nemlig mindre kød, som under produktionen udleder meget CO2.
Ifølge Henrik Hauggaard-Nielsen, der er professor ved Institut for mennesker og teknologi på Roskilde Universitet, har de danske økologer peget på en række muligheder inden for landbruget, som kan have en positiv effekt på klimaregnskabet. Fx bruges der ikke kunstgødning. Dette er industrielt produceret og koster derfor en masse ekstra CO2, som er sparet ved at fravælge det.
Henrik Hauggard-Nielsen ser flere muligheder i det økologiske landbrug, som godt kunne effektueres i det konventionelle landbrug.
– Det fantastiske ved økologisk jordbrug er, at de har vist en masse gode nye muligheder som det konventionelle landbrug måske har overset. Man er ligesom gået tilbage til nogle praksisser, hvor man er gået i dialog med forbrugerne, og ved denne dialog har folk ændret adfærd, siger han.
Sarah Hellebek, der er aktiv for folkets klimamarch og i Den Grønne Studenterbevægelse, der er en organisation, som kæmper for en større klimabevidsthed og en grønnere fremtid, er glad for, at der er kommet så meget fokus på denne problematik.
Ifølge hende skal det økologiske landbrug klart udbredes, men det er ikke en løsning, der kan stå alene.
– Landbrug er blevet mere industri, end det er forvaltning af landbrugsarealer. Den måde, vi driver jordbrug på i Danmark, er blevet frakoblet en forståelse for, hvor sårbar vores jord er, når vi bare pløjer derud af. Vi smadrer det fundament, som vi er så afhængige af, mener hun.
I Den Grønne Studenterbevægelse ønsker man, at der kommer mere fokus på bæredygtighed og lige vilkår i den globale handel med fødevarer.
Fra Landbrug & Fødevare lyder det, at arbejder derfor på at gøre begge produktionsformer mere klimaeffektive.
Der er bred enighed om, at landbruget spiller en helt central rolle i forhold til at komme i mål med de mange klimatiltag, hvordan vil tiden vise.
Sådan gjorde vi: Idéen opstod i forbindelse med mediedækningen af 70 procent reduktionsmålet i forhold til landbruget. Efter at have læst op på landbruget i Danmark tog vi kontakt til de pågældende kilder telefonisk.