18-årige Patrick bruger snus: »Men jeg har aldrig røget en smøg i mit liv«

Snus er et tobakprodukt, man putter under læben. Det fås i små, runde bøtter og går også under navnet "chewing bags". Foto: Peter Boier
Snus er et tobakprodukt, man putter under læben. Det fås i små, runde bøtter og går også under navnet “chewing bags”. Foto: Peter Boier

Unge bruger mere snus. Den tendens ser Kræftens Bekæmpelse, og flere rapporter har også peget på samme tendens. 

Patrick Porter, en 19-årig gymnasieelev, bruger snus, men bekymrer sig ikke så meget om følgerne, der i værste fald kan føre til kræft i bugspytkirtlen.

Så mange unge bruger snus:

Ungdomsprofilen 2014, Statens Institut for Folkesundhed 2015

  • Blandt drenge i gymnasiet bruger 6,7 % snus eller skrå jævnligt/dagligt
  • 30 % har prøvet det “få gange”
  • Blandt piger i gymnasiet bruger 1,2 % snus eller skrå jævnligt/dagligt
  • 16 % har prøvet det “få gange”
Unges livsstil og dagligdag 2008

Tallene kan ikke sammenlignes direkte, da denne undersøgelse ikke udelukkende er baseret på gymnasieelever, men blot “unge”.

  • I 2008 brugte kun 0,8 % af drengene snus jævnligt/dagligt
  • Ingen piger brugte i den undersøgelse snus jævnligt/dagligt

Sidste år lavede Statens Institut for Folkesundhed en rapport, der kortlagde, hvor mange gymnasieelever der bruger forskellige rusmidler og tobakstyper. Og her kunne man læse, at 30 procent af drengene havde prøvet snus eller skrå få gange, og at 6,7 procent brugte det fast, hvilket tyder på en markant stigning i forbruget.

Den tendens genkender Niels Them Kjær, projektchef for tobaksforebyggelse i Kræftens Bekæmpelse.

– Jeg har en klar fornemmelse af, at der er flere, der bruger det. Det er kommet til Danmark gennem de holdsporte, hvor man rejser meget i Norden, som håndbold og ishockey for eksempel, siger Niels Them Kjær og vurderer, at det primært er unge drenge.

“Det er afslappende”

En af disse unge drenge er Patrick Porter på 19 år, der  går på Roskilde Katedralskole, et gymnasium i Roskilde. Han er en af de unge, der dagligt putter de små poser med tobak under overlæben. Han oplever også, at flere bruger det.

– Jeg hørte aldrig rigtigt om det i folkeskolen, men her på gymnasiet er der faktisk ret mange, der bruger det, siger han. Han har brugt det i et halvt års tid.

– Det er behageligt og afslappende. Hvis man for eksempel er stresset, er det lækkert. Man får bare en god følelse, fortæller han om det svenske tobaksprodukt, der blev introduceret gennem vennegruppen.

Læs også: Cigaretfri verden i 2040?

– En af mine venner købte en pakke og spurgte, om vi ville prøve det. Og det var egentligt meget godt, og så prøvede vi lidt mere… Og så startede det ligesom bare derfra, fortæller han.

Patrick Porter bruger lidt under en halv pakke om dagen, men har aldrig røget en cigaret i sit liv. Vennegruppen får deres snus fra Sverige, da det er ulovligt at sælge i Danmark.

Forøget risiko for kræft

Snus kan dog have alvorlige konsekvenser, fortæller Niels Them Kjær fra Kræftens Bekæmpelse.

– Mundhulen og bugspytkirtlen er udsatte. Bugspytkirtlen især, det er noget skidt. Det er faktisk den eneste kræftform, jeg kender, der har en dårligere prognose end lungekræft. Hvis du kender nogen, der får kræft i bugspytkirtlen, skal du huske at besøge dem inden, det er for sent, siger han, men understreger dog, at cigaretter er værre.

– Man indånder ikke, så man får ikke kræft i lungerne. Snus indeholder kræftfremkaldende stoffer. Men der er en række kræftfremkaldende stoffer, der først kommer ved afbrænding. De kommer ikke gennem snus, fortæller han.

Læs også: Flere begynder på e-cigaretter

Det er primært munden, det går ud over ved brug af snus, hvor cigaretter kan påvirke langt mere af kroppen. Men derfor er der stadig konsekvenser for munden, forklarer Palle Holmstrup, professor i parodontologi ved Københavns Universitet.

– Snus kan få tandkødet til at trække sig sammen, og det misfarver tænderne. Men det kan slibes af igen, fortæller han.

Gymnasieelev Patrick Porter bekymrer sig dog hverken om tandskader eller risiko for kræft.

– Det tænker jeg ikke så meget over. Der er så mange ting, der kan give kræft efterhånden, siger han.

Vi har forsøgt at få en kommentar fra sundhedsminister Sophie Løhde (V), men hun er ikke vendt tilbage.