Fordobling af ensomme unge i Gentofte Kommune

Ensomhed og stress er stigende i alle aldre mellem 16-34 år, men særligt personerne under 25 år er stressede.
Foto: Emilie Dam

Det er efterhånden blevet en kedelig tendens, at ungdommens mentale helbred forringes år efter år, og det seneste år er ingen undtagelse.

Det viser undersøgelsen “Den nationale sundhedsprofil 2021”, som for nyligt blev udgivet af de fem regioner, Sundhedsstyrelsen og Statens Institut for Folkesundhed.

I Gentofte er rapporten også kedelig læsning. Andelen af ensomme personer mellem 16-34 år er steget fra 8 % til 20 %, og stressramte personer mellem 16 og 34 år er steget fra 28 % til 39 % i Gentofte Kommune, viser rapporten.

–  Generelt er der mange arenaer, de unge skal præstere på. Problemet er, at man ikke kan præstere lige godt på alle arenaer hele tiden, og det er den forventning, vi forsøger at nuancere, når vi taler med de unge, siger Rasmus Thorborg Stage, som er centerchef for Headspace i København og Gentofte. Headspace er en organisation drevet hovedsageligt af frivillige, der tilbyder rådgivning til unge mellem 12-25 år.

Læs også: Lokale fællesskaber skal modarbejde stigende ensomhed blandt ældre.

I Gentofte Kommune nedsatte man i september sidste år et særligt udvalg med navnet “Opgaveudvalg for Unges Trivsel – sammen og hver for sig”. Formanden for udvalget, Andreas Weidinger (K), ser alvorligt på udviklingen.

– For os er opgaven med at sikre trivslen for alle unge ikke ny, og vi ved, at vi hos os har en gruppe unge, der for eksempel føler sig pressede af en perfektheds- og præstationskultur, siger Andreas Weidinger (K) i en pressemeddelelse fra kommunen.

Den markante stigning i ensomhed og stress skal også ses i lyset af nedlukninger og restriktioner, konkluderer undersøgelsen. Derfor er der også tale om en landsdækkende udvikling.

– Coronakrisen har ført til mere ensomhed på grund af, at mange unge i højere grad har været afskåret fra at se deres venner og indgå i fællesskaber i kommunen, siger Andres Weidinger (K), der også er formand for Børneudvalget i Gentofte kommune.

Brug for forandringer

Udvalget skal fremlægge anbefalinger for kommunalbestyrelsen d. 25. april, og i kølvandet på rapporten kalder formanden på forandringer.

– Der skal konkrete forandringer til politisk, i skoler og fritidslivet, og det er netop dét, vi arbejder med, fortæller Andreas Weidinger (K).

Udvalgets bekymring deles af Marie Magne Brixtofte (Rad. V), medlem af kommunalbestyrelsen og en række kommunale udvalg, heriblandt Ældre-, Social- og Sundhedsudvalget.

Hun er chokeret over udviklingen, og derfor har hun store forventninger til opgaveudvalgets anbefalinger.

– Jeg frygter, at anbefalingerne bliver vage og ikke drastiske og nytænkende nok. Ikke fordi, at jeg ikke har tiltro til opgaveudvalget, men fordi det kan være svært at forklare, hvad det er, man præcis har brug for som ung, siger Marie Magne Brixtofte (Rad. V).

Læs også: “Vi har så mange ressourcer”: Nordsjællandsk gymnasium samler ind til Ukraine.

Perfektheds- og præstationskulturen påvirker de unge allerede i folkeskolen, og derfor vil Radikale Venstre forslå et trivselsfag i folkeskolen

– I sådan et fag skal der arbejdes med selvværd, kontrol, angst og assertionstræning blandt andet. Vi har stort fokus på det faglige i vores folkeskoler – og det er muligvis ikke nødvendigt, da meget tyder på, at vi ligger i toppen af landet. Vi skal have langt mere fokus på trivsel, uddyber hun.

Der mangler rum, hvor unge kan snakke

Headspace oplever, at de unge har folk omkring sig, men at de mangler tætte og tillidsfulde relationer, hvor alt kan deles ufiltreret.

– Man skal passe på, at man ikke gør det her til et individuelt problem. Det er noget med, at vi som samfund må tage beslutninger om, hvad det egentlig er for et ungdomsliv, som vi tilbyder de unge, siger Rasmus Thorborg Stage.

Tre generelle anbefalinger fra Headspace:

• Undgå, at de unge føler sig forkerte, når de bliver pressede

• Skab rum, hvor unge kan dele deres tvivl, bekymringer, sårbarheder og forventninger

• At række ud skal ikke ses som et udtryk for svaghed

Kilde: Rasmus Thorborg Stage

Han fortæller desuden, at måden, vi taler om sårbarhed, tvivl og usikkerhed på, skal ændres. Det forsøger Headspace, når de har fortrolige og trygge samtaler med de unge. De tilbyder et rum, hvor der er plads til det, der optager de unge. Det bør samfundet også tilbyde de unge, siger Rasmus Thorborg Stage.

– Rigtig mange unge har svært ved tale højt om, hvordan de har det – især når det kommer til tvivl, sårbarheder og at være usikker på fremtiden. De svar, som de søger, har de oftest inde i dem selv. Vi tror på, at de unge selv har svarene, men man har brug for nogen at spille bolden op ad, siger han.

Sådan gjorde vi: Citater fra Andreas Weidinger kommer fra en pressemeddelelse udsendt af Gentofte Kommune, mens Rasmus Thorborg Stage er blevet interviewet over telefon. Citater fra Marie Magne Brixtofte er fra et skriftligt svar. Statistikkerne specifikt for Gentofte Kommune fremgår af Kommunens pressemeddelelse, men tallene er blevet tjekket efter og sammenlignet med rapporten.