Foto: Daniel S. L. Jensen for Frenzy Magazine / www.frenzymag.dk
“Du så sexy, så flexy, den måde du danser for mig”
Sådan lyder det på Jimilians nyeste sang, ‘Cockblock’. Den udkom i fredags – samme dag som hans musikalske kollega og gode ven Blak udgav sangen ‘Banken’. De har i skrivende stund indtaget henholdsvis 13. og 20. pladsen på den danske chart-liste på Spotify – på bare fem dage, vel og mærke.
Der er en forklaring på, hvorfor de er strøget til tops på listen: Jimilian og Blak er nogle af frontløberne for den nye bølge af musik, der har eksisteret det sidste år, lige siden Blak serverede ‘Nede Mette’ for danskernes ører. Den bølge af hitsange med (for mange mennesker) indholdsløse, provokerende tekster og hjerneklæbende hits, som dog hver især bliver lyttet til af mellem 400 og 500 tusind mennesker på Spotify hver måned. Den bølge, som Gulddreng om nogen har mestret at ride, med hele 61 millioner streams sidste år.
Læs også: Pop-Pilot lejre skal få flere kvinder til at spille musik
Deres sange er bygget op omkring provokerende tekster med ofte enten nedladende eller seksuelle undertoner, der handler om damer, fester og alkohol. Så hvorfor er det, at Jimilian, Blak og Gulddreng, og den musik, de skaber, har opnået så meget popularitet og ikke mindst plads på bare et enkelt år?
Musik uden dybere mening
Ifølge Rasmus Rex Pedersen, der forsker i den digitale musikbranche ved Roskilde Universitet, skyldes deres popularitet to faktorer: at musikken appellerer til os, men også at musikbranchen konstant skifter.
– På et generelt plan har der altid været et marked for den type popmusik, der ikke nødvendigvis lægger op til stor refleksion, men som er et godt underlag til at tage i byen eller være sammen med vennerne. Musik, der fungerer som et godt popnummer uden en dybere mening, siger Rasmus Rex Pedersen.
– Men helt overordnet set er der en tendens til vekselvirkninger i musikken, som gør, at bølger kommer frem og tilbage. Det med at have kunstnere, som tager lidt pis på sig selv og har en humoristisk attitude af at være ligeglade, vender tilbage med jævne mellemrum.
Deres sange handler mere om fredag og lørdag end tirsdag, onsdag og torsdag, og det kan man nok godt spejle sig i som et ungt menneske, der lige har fået kørekort til barerne.
Pelle Peter Jensen, vært på ‘Lågsus’ på P3
En modreaktion på den hardcore og seriøse musik
Rasmus Rex Pedersen vurderer, at de såkaldte vekselvirkninger i musikbranchen skyldes, at musikken afløser sig selv med en modreaktion på tidens musik. At Jimilian, Blak og Gulddrengs musik lægger sig som en modreaktion på den musik, der ellers har fået plads på playlisterne.
– På hiphop-scenen så vi for nogle få år siden nogle mere hardcore acts, som blandt andre Sivas, der i højere grad lagde vægt på de rå og barske fortællinger om deres hverdag. Så man kunne forestille sig, at det her [Jimilian, Blak og Gulddrengs musik, red.] kunne være en modreaktion til nogle tidlige år, hvor man har haft nogen, der har været mere hardcore og seriøse i deres måde at skabe musik på.
Læs også: Danske musikere hylder Leonard Cohen
Pladeselskaber signer hits
Rasmus Rex Pedersen er heller ikke i tvivl om, at intentionen fra Jimilian, Blak og Gulddrengs side har været at lave god musik, som de selv synes er fedt. Han påpeger dog også, at pladeselskaberne er med på at udgive musikken, fordi de har fået nye muligheder inden for det sidste år: de kan følge mere med i, hvad folk godt vil lytte til.
Hos Universal Music har man i høj grad udnyttet muligheden – og ikke mindst gennemskuet nutidens efterspørgsel på hits frem for EP’er eller sågar (de for nogen nærmest uddøde) albums. Det har ført til underselskabet Hurricane Records, hvor man udelukkende signer artister på baggrund af, at de skal skabe de såkaldte ‘one hit wonders’ – de hits, der slår igennem på hitlisterne, men som ikke skal tilhøre et album.
– Universal Music signer, gennem Hurricane Records, ting, der viser potentiale på de digitale platforme. Fra deres side er det udtryk for, at de har fået bedre redskaber til at identificere de her bølger af musik, fortæller Rasmus Rex Pedersen.
Læs også: Roskilde Festival dropper musik på skatescenen
Han tror, at pladeselskaberne og musikbranchen generelt tager kunstnerne seriøst – trods de til tider mere useriøse tekster – fordi de leverer den musik, som deres publikum efterspørger.
– Set udefra er der en ironisk distance i musikken. Det er ikke seriøst på en klassisk, kunstner-seriøs måde. Men musikbranchen tager det seriøst ud fra en betragtning om, at man ønsker at levere den musik, som publikum opfatter som god og relevant musik i en given periode, siger Rasmus Rex Pedersen.
De unge kan spejle sig i musikken
Radiostationerne er også med til at videreføre musikken, når de i bedste sendetid fyrer op for kunstnernes sange. På P3 er man ikke i tvivl om, hvorfor Jimilian, Blak og Gulddreng hitter.
– Det er jo, fordi de laver nogle fængende melodier og indkapsler tidsånden. Det er på mange måder det samme, som det, der skete med Beatles. Det er unge, smukke mænd, der synger fængende melodier om damer og kærlighed, siger Pelle Peter Jensen, vært på P3-programmet ‘Lågsus’.
Han tror, at opskriften på artisternes succes er, at deres musik er god festmusik, som er nem at synge med på, og som de unge kan spejle sig i.
– De er nogle artister, der dyrker deres succes i sangene og som kommer fra en festbaggrund. Deres sange handler mere om fredag og lørdag end tirsdag, onsdag og torsdag, og det kan man nok godt spejle sig i som et ungt menneske, der lige har fået kørekort til barerne, siger Pelle Peter Jensen.
Læs også: Musikbranchen fik en rock-indsprøjtning
Hører man kunstnerne selv, er de godt klar over, hvad opskriften på deres musikalske succes skyldes.
– Jeg ser det mest som en periode i tiden. Lige nu er det bare sådan noget lidt sjovt, lidt provokerende dansk musik, der hitter. Så hvis du skal klare dig i toppen af listerne, må du til dels tilpasse dig den lyd, der er relevant lige nu, udtalte Blak til Gaffa i slutningen af sidste år.
Både Jimilian og Blak viste i fredags, at de stadig formår at tilpasse sig den lyd, de til dels nu er medskabere på. Og både lytterne, men også musikbranchen, accepterer dem for det, de kommer med.