Ekspert til skolerne: »Vi kan ikke bare lege, at nu har der været en parentes og så fortsætte, som om ingenting er sket«

Strandskolen
Eleverne på Strandskolen i Greve er så småt vendt tilbage efter nedlukningen på grund af Covid-19.
Foto: Erling Ojeda

Snørede gummisko, smil og latter fylder atter gangene på landets folkeskoler. Regeringens genåbningsplan er nemlig i fuld gang. Elever i 5. til 10.klasse må nu have 50 procent fremmøde, mens landets yngste elever fra 0. til 4. klasse må møde op 100 procent.

Eleverne i 0. -4. klasse måtte dog allerede vende tilbage i skole mandag d. 8. marts, efter at være hjemsendt siden d. 21. december 2020 som følge af coronarestriktioner.

Genåbningen af folkeskolerne er dog ikke uden forbehold for de ekstra tiltag, som Sundhedstyrelsen fremlagde i starten af februar, som blandt andet betyder, at eleverne kun må omgås med de elever, de går i klasse med.

John Halse, psykolog og tidligere formand for Børns Vilkår, er glad for, at eleverne nu kan vende tilbage i skole. Han mener dog, at vi skal være særlig opmærksomme under genåbningen og snakke med eleverne om, hvordan de har haft det under nedlukningen, og derved ikke lade som om, at ingenting er sket:

– Vi kan ikke bare lege, at nu har der været en parentes, og så fortsætte, som om ingenting er sket. Det tager noget tid at blive socialiseret tilbage til det, der var. Det gælder både for de små og de store elever, fortæller han.

Frygt for urolige børn, der har svært ved at dele opmærksomheden

John Halse understreger blandt andet, at det kan have længerevarende konsekvenser, især i de små klasser, hvis lærerne ikke snakker med eleverne om de seneste mange måneders nedlukning og coronabekymringer:

– Hvis man lader som om, at ingenting er sket, så tror jeg, at man vil få nogle skoleklasser, som lærerne vil karakterisere som urolige klasser med urolige børn. Altså en dysfunktionel klasse med ukoncentrerede børn. Måske på kanten af, at man ville få nogle asociale børn, som vil blive meget selvcentrede, idet at de muligvis har fået alt opmærksomheden derhjemme, og derved ikke kan vende sig til, at skulle dele opmærksomheden igen, forklarer han.

Færre konflikter

På Strandskolen i Greve har de også taget deres forholdsregler i forbindelse med genåbningen. Viceskoleleder Peter Lund Nielsen fortæller, at eleverne netop kun omgås med deres egne klasser. Derudover er der flere af fællesarealerne, som er lukket helt af.

Genåbning af folkeskoler:

De må møde 100 procent:
– Elever i 0. til 4. klasse
– Efterskoler

De må møde 50 procent:
– Elever i 5. til 8. klasse
– Elever i 9. til 10. klasse

Kilde: Børne – og Undervisningsministeriet

Peter Lund Nielsen uddyber, at lærerne i genåbningsfasen netop også har været gode til at tale med eleverne om deres gode og dårlige oplevelser med hjemmeskoling, håndsprit, nedlukning, isolation, savnet til vennerne og fritidsaktiviterne, familielivet og alt det andet, der har fyldt de seneste mange måneder. Det har været en vigtig prioritet for skolen:

– Lærerne har brugt tid på at snakke med eleverne og brugt lidt mindre tid på det faglige og mere tid på det trivselsfremmende. Det kan være snakke i klasserne, gåture eller udendørsaktiviteter, hvor man har lege og så videre. Altså, hvor man har lavet noget andet end det faglige i en periode, siger han.

Læs også: Udeskole er kommet for at blive i Frederiksværk

Peter Lund Nielsen forklarer, at skolen har oplevet færre konflikter efter genåbningen, hvilket han mener, også har skyldtes de lange snakke, som lærerne har haft med eleverne:

– Der har faktisk været færre konflikter. En af årsagerne til det er blandt andet, at man tager godt imod eleverne og bruger meget tid på det trivselsfremmende. Derudover spiller det selvfølgelig også ind, at eleverne ikke har kontakt med nabo-klasserne, yngre klasser eller ældre klasser. Det er nemlig typisk der, at konflikterne opstår, fortæller han.

Viceskolelederen understreger dog, at der selvfølgelig er en social læring og robusthed, som derved går tabt og ikke bliver udfordret på samme måde ved adskillelse af klasserne.

Usikkerhed blandt børn  

Peter Lund Nielsen forklarer, at de yngste nogenlunde har forstået alvoren i forhold til corona-situationen:

– På deres niveau har de forstået det. De har forstået, at det her er alvorligt, så de tager det alvorligt og er meget opmærksomme på det. Men de er stadig hele tiden under en form for opsyn. Men overordnet har de klaret det godt. Lærerne og eleverne har været sindssygt gode til at være i det, siger Peter Lund Nielsen.   

Læs også: Timelange køer: Region Hovedstaden mangler medarbejdere til at teste for Covid-19

John Halse er heller ikke bekymret for eleverne. Han mener, at man i stedet for at tale om læringstab burde tale om læringshuller. Men han tror på, at de huller nok skal blive fyldt igen.

Men det kan ifølge John Halse stadig være svært for et barn at skulle følge og overholde retningslinjer om afstand, legegrupper, sprit, håndvask og så videre – og at det kan skabe en usikkerhed hos barnet:

Det bliver vanskeligere jo yngre børnene er at overholde retningslinjer. Det er særligt de helt små og dem i alderen 6-9 år. I forhold til den pandemi, som vi har været igennem, så skaber det en grad af usikkerhed. Når der kommer nogle regler med, at her må du gøre sådan, og her må du ikke gøre sådan, så bliver barnet usikker på, om det her nu er et sted, hvor jeg må gøre det eller ikke må gøre det, forklarer han.  

Pas særligt på de udsatte børn

Man bør dog holde særligt øje med de børn, som i forvejen havde det svært, og hvor pandemien kan have en langsigtet betydning for deres liv, lyder budskabet fra John Halse.

– Der, hvor det pludselige ansvar vil have negativ betydning samt frygt for at være sammen med andre børn, er hos de børn, som i forvejen havde det svært. Det kan blive problematisk på lang sigt. Men for det brede flertal, så vil det ikke have en den betydning. Der vil det lykkedes de fleste at vende tilbage til normalen, siger han.

Sådan gjorde vi: Journalisten fandt det spændende at undersøge, om der var en bagkant for eleverne på landets folkeskoler i forbindelse med genåbning. Dvs. om der var nogle udfordringer ved at være vendt tilbage i skole. Derfor kontaktede journalisten en række eksperter og forskellige folkeskoler. 

Leave a Reply

Your email address will not be published.