Kommune brød loven i tre ud af fire af tilfælde på voksenhandikapområdet

I Sorø må kommunens handicappede nogle gange se ekstra langt efter en kørestol, fodindlæg eller anden form for hjælpemiddel, selvom det står i serviceloven de er berettiget til det. Af de sager som borgere valgte at klage over til Ankestyrelsen, viste det sig, at 75 % af afgørelserne som kommunen havde foretaget, var forkerte.

Tal fra Ankestyrelsen viser, at Sorø Kommune har den fjerdehøjeste procent af forkerte afgørelser, inden for voksenhandicapområdet i hele landet

Hvis man som borger ikke er enig med en kommunes afgørelse, skal man klage inden for fire uger. Hvis kommunen fastholder sin afgørelse, bliver klagen videresendt til Ankestyrelsen.

Men det er en proces som hurtigt løber op i mange måneder og som kan være svær at vente på, hvis man har brug for hjælpemidler.

Det problem kender Christina Duedahl selv til. Christina Duedahl er selv handikappet, og hun har også en handicappede søn. De har oplevet flere gange, at de skulle vente længe på at få de hjælpemidler, de havde brug for.

– Der er 12 ugers sagsbehandlingstid på at få bevilling til en kørestol, men det har taget et år og 14 uger for vores søns forløb indtil videre, fordi anmodningen blev afvist. Der er blevet indhentet én special-lægeerklæring og afholdt ét terapeutmøde i det tidsrum, siger Christina Duedahl.

Moderen har også oplevet flere gange, at kommunen ikke bevilliger de rigtige hjælpemidler.

– Min søn fik en manuel kørestol, selvom han også har funktionsnedsættelse i sine arme, så han kunne ikke få kørestolen til at bevæge sig selv. Senere fik han så en elscooter, men den var beregnet til voksne. Han var otte år på det tidspunkt. Han kunne ikke betjene nødstop-knappen, fordi hans fingrer ikke var lange nok, siger Christina Duedahl.

Kommunen tager ikke stilling til den enkelte borgers behov

Johnna Toft Kristensen, som er formand for Dansk Handicaporganisationer i Sorø, mener også det står skidt til i Sorø Kommune. Formanden mener, at kommunen ikke foretager individuelle vurderinger, når de behandler anmodninger om hjælpemidler.

– Helt overordnet står det skidt til, siger Johnna Toft Kristensen,.

– Man kan koge problemet ned til, at kommunen ikke laver en konkret og individuel vurdering, når de behandler sagerne. Der skal voldsomt meget til for, at kommunen bevæger sig uden for de eksisterende indkøbsaftaler. Så det står i virkeligheden hindrende i vejen for, at borgerne får de hjælpemidler, der passer præcis til dem, siger Johnna Toft Kristensen.

Læs også: »Man regner med, at alle handicappede har de samme meninger«

Folk ligger halv- og heldøde i deres senge, fordi kommunen holder fast i, at det kun er bestemte hjælpemidler der kan bruges.

Formanden mener også, at kommunen er alt for afhængig af indkøbsaftaler, og at det er tæt på umuligt at få hjælpemidler, som ikke er en del af eksisterende aftaler.

– Folk ligger halv- og heldøde i deres senge, fordi kommunen holder fast i, at det kun er bestemte hjælpemidler, der kan bruges. Der er flere eksempler på, at folk bliver kørt under en bus fordi kommunen holder fast i eksisterende indkøbsaftaler og ikke vil bevæge sig uden for dem, siger Johnna Toft Kristensen.

»Det handler om at spare penge«

Johnna Kristensen mener, at grunden til at kommunen ikke bevæger sig ud over eksisterende indkøbsaftaler, er fordi kommunen vil spare penge.

– Kommunen laver indkøbsaftaler for at få nogle gode priser. Men kommunen er forpligtiget til at bevæge sig uden for de her indkøbsaftaler og kvalitetsstandarder, hvis borgernes behov kræver det, siger Johnna Kristensen.

Christina Duedahl, som selv har været i Ankestyrelsen flere gange med afviste bevillinger, mener, den store mængde sagsbehandling ikke giver mening, hvis kommunen prøver at spare.

– Jeg har ét sæt fodindlæg, som koster 2.200 kr. Jeg kan se at sagen har været åbnet i sundhedsvæsnet 28 gange. Den mængde sagsbehandling der bliver brugt på fodindlæg som koster 2.200 kr., syntes jeg er uansvarlig anvendelse af offentlige midler. Jeg tror, at jeg har landets dyreste sæt fodindlæg. Der har været to ulovlige afgørelser undervejs i forløbet som samlet tog over to år. Det gavner jo ikke nogen, hvad skal det til for?, siger Christina Duedahl.

Læs også: Sorø Kommune overvejer at indføre livestreaming, selvom uendeligt få gider at se med

Formand for Social- og Sundhedsudvalget erkender potentielt mørketal 

Formand for Social- og Sundhedsudvalget Lars Schmidt (K) mener, at de høje tal skal tages med forbehold, da det kun et fåtal af sager, der ender i Ankestyrelsen. I 2022 endte otte sager fra Sorø Kommune angående manglende bevilling af hjælpemidler i Ankestyrelsen.

– Hvis man lægger mærke til det, så er det jo ikke ret mange sager, der ender hos Ankestyrelsen, af alle dem vi behandler. Det er ikke nogen undskyldning, men det er jo klart, at når det ikke er ret mange sager, så virker 75 % meget høj, siger Lars Schmidt.

Lars Schmidt anerkender dog også, at det ikke er alle handicappede, der har ressourcerne til at tage deres sag videre til Ankestyrelsen. Derfor mener han, det er vigtigt at lære af de forkerte afgørelser.

– Der er et mørketal, og det skal der ikke være nogen tvivl om. Men der er også nogle yderligere omstændigheder som gør, at der kan være forskel på kommunerne. Vi er meget heldige i Sorø Kommune. Vi har et meget aktivt handicapråd, og det skal de have stor ros for. Fordi det er vigtigt, at forvaltningen også lærer af de sager som omgøres, siger Lars Schmidt.

»Man kører det hele tiden til grænsen«

Lars Schmidt forklarer, at det høje antal af forkerte afgørelser hos Sorø Kommune, delvist skyldes en stram økonomi indenfor bevillingsområdet, som tvinger kommunen til at være påpasselige med bevillinger af hjælpemidler.

– Man kører jo hele tiden lige til grænserne, så der er flere aspekter der spiller ind. Men medarbejderne er generelt meget kompetente, men de har også et stort pres i forhold til den lille økonomi der er til området. Man kan også sige, at man så burde tilføre flere penge, men så skal de jo bare tages et andet sted fra. Det er derfor de kører lige til grænserne, siger Lars Schmidt.

Lars Schmidt peger også på en kompliceret lovgivning inden for bevillingsområdet, som forklaring på de forkerte afgørelser.

– Vi kommer aldrig til at nå til bunds, så der ikke er nogen sager, der ender hos Ankestyrelsen. Der er lovgivningen simpelthen for kompliceret til. Der vil altid være situationer hvor der vil være tvivl om, hvad den rette beslutning er, siger Lars Schmidt.

Sådan gjorde vi: Artiklen er udarbejdet på baggrund af tal fra Ankestyrelsen, som viser høje omgørelsesprocenter (forkerte afgørelser) i Sorø Kommune. Erfarings- og partskilder uddyber artiklen og giver den perspektiv.

  handicap, Handicapområdet, hjælpemidler, Social og Sundhed, Sorø Kommune