Læger tør ikke udskrive medicinsk cannabis

Til trods for at en ny forsøgsordning med medicinsk cannabis trådte i kraft 1. januar 2018, får patienter ikke den store gavn af den. Lægerne tør nemlig ikke udskrive cannabis. Foto: Shannon McFarland/ Deviant Art

Siden 1. januar 2018 har danskerne på forsøgsbasis haft mulighed for at gå ned og bede sin læge om at udskrive et recept på medicinsk cannabis. Nogle af dem, der har ventet på forsøgsordningen, er migrænepatienter. Men hos Migræne- og Hovedpineforeningen mener de, at forsøgsordningen er direkte tosset, fordi den reelt set ikke kan bruges til noget.

–  Det er en tosset lov, de har lavet. Forsøgsordningen duer jo ikke til en pind. Alle læger er jo mere eller mindre blevet enige om, at de ikke vil udskrive cannabis, siger Hanne Johannsen, der er formand for Migræne- og Hovedpineforeningen.

Et af problemerne ved forsøgsordningen er, at cannabisprodukter, også de der indgår i forsøgsordningen, ikke er godkendte lægemidler. Det betyder, at cannabisprodukterne hverken er godkendt i Danmark eller i andre lande. De praktiserende læger fra Dansk Selskab for Almen Medicin fraråder derfor læger at udskrive recept på medicinsk cannabis.

Ingen tør tage chancen

Et andet problem ved forsøgsordningen er, at den læge der udskriver cannabis, ifølge Lægemiddelstyrelsen, selv skal tage det fulde ansvar for selve ordinationen. Det betyder i praksis, at lægen selv skal vurdere den enkelte patients dosering og herunder overveje, hvilke effekter og bivirkninger det kan have.

Det ser Hanne Johannsen, formand for Migræne- og Hovedpineforeningen, som et problem.

– Det er ikke godkendt af Sundhedsstyrelsen, så hvis en patient får bivirkninger af det, så er det lægens ansvar, og det ansvar vil lægen ikke stå med, siger hun.

Læs også: »Tåbeligt, at patienter risikerer bøde for at dyrke cannabis«

Ikke kun et problem for migrænepatienter

Det er dog ikke kun migrænepatienter, der må kigge langt efter et recept på medicinsk cannabis. Lægemiddelstyrelsen har på baggrund af eksisterende faglig viden på området udpeget fire indikationer, hvor det kan være relevant at forsøge sig med medicinsk cannabis. Den ene er ved smertefulde spasmer på grund af multipel sklerose. Til trods for det, ser det ikke ud til, at patienter med sklerose har meget nemmere ved at få medicinsk cannabis end migrænepatienter.

– De mennesker forsøgsordningen er lavet for, blandt andet skleroseforeningen, de kan heller ikke få det. Så det er jo noget tosset noget, siger Hanne Johannsen formand for Migræne- og Hovedpineforeningen.

Vi har nogle enkelte migrænepatienter, som går til en privatpraktiserende læge. Hun udskriver gerne cannabis. Jeg tror, hun tager 17-1800 kroner for en konsultation, og hun tager 3500 for cannabis. Det siger jo sig selv, at det er der ingen der kan.
Hanne Johannsen formand for Migræne- og Hovedpineforeningen

I Skleroseforeningen oplever de også, at deres patienter har svært ved at få recept på cannabis, til trods for forsøgsordningen.

– Vi har desværre hørt, at det kun er ganske få, der har fået det udskrevet. Der er et reelt problem ved, at det er svært at få udskrevet medicinsk cannabis, siger direktør for Skleroseforeningen Klaus Høm.

Klaus Høm peger også på, at det er den manglende evidens, der gør det svært for lægerne at udskrive recept på medicinsk cannabis.

– Det ene er, at lægerne mener, at det er svært at dosere. Noget andet er den helt principielle modstand ved at udskrive noget, som ikke er godkendt som lægemiddel. Så ja, vi oplever desværre, at det er meget svært at blive en del af forsøgsordningen.”

Læs også: Alternativet: Patienter skal selv betale dyr cannabismedicin

Hvem bærer ansvaret?

Hos Skleroseforeningen peger man på, at der er flere, der bærer ansvaret for, at patienterne ikke kan få medicinsk cannabis.

– Ansvaret ligger flere steder. Det ene er, at man måske godt kunne have skruet forsøgsordningen sammen, så den var videnskabeligt stærkere. Det kritikpunkt jeg hører fra lægerne er, at den videnskabelige del er for svagt funderet, siger Klaus Høm direktør for Skleroseforeningen.

Det er jo ikke harmløse stoffer, der er jo bivirkninger ved det.
Eskild Colding-Jørgensen overlæge i Lægemiddelstyrelsen

Klaus Høm mener dog ikke kun, at det er den videnskabelige del, der er problemet, men at den ligger til grund for et andet problem, nemlig lægerne.

– Det andet er, at lægerne måske skulle lade patienterne gå forud for principperne. Jeg synes, det er blevet meget religiøst at, fordi det ikke er godkendt, så vil lægerne ikke være med til det. De mener, at det er i mod deres lægeetiske opfattelse. I virkeligheden er det blevet nærmest en religiøs modstand, siger han.

Sådan ser Eskild Colding-Jørgensen, overlæge i Lægemiddelstyrelsen, ikke på sagen. Han understreger, at der i hans optik er relativt få patienter, der kan have gavn af medicinsk cannabis. Han siger, at der ikke er nogen sygdom eller noget symptom, hvor cannabisbaserede præparater kan have en en stor effekt.

– Ordningen er skruet sådan sammen, at det er den enkelte læge, der skal tage stilling til, om den enkelte patient kan have gavn af medicinsk cannabis. Hvis lægen orienterer sig i den videnskabelige litteratur, så vil der ikke for alle patienters vedkommende kunne findes dokumentation for positive virkninger. Derudover skal lægen forholde sig til, at det ikke er harmløse stoffer. Der kan være bivirkninger ved det, siger Eskild Colding-Jørgensen.

Alternativerne er dyre

Cannabis er ikke et nyt medicinsk fænomen. Inden forsøgsordningen trådte i kraft, er der blevet udbudt ulovligt cannabisolie på nettet. Et af problemerne ved det er, at det ikke er styret. Det betyder, at man ikke kan være sikker på, hvor olien stammer fra, hvad der er i den, og om man kan regne med, at den virker. Et andet problem er, at priserne er dyre.

Hos Migræne- og Hovedpineforeningen er man godt klar over, at nogle patienter har ryggen mod muren. Derfor anbefaler de, at patienterne prøver alt der står i deres magt – også cannabis. Men priserne hos en privatpraktiserende læge kan hurtigt rende op

– Vi har nogle enkelte migrænepatienter, som går til en privatpraktiserende læge. Hun udskriver gerne cannabis. Jeg tror, hun tager 17-1.800 kroner for en konsultation, og hun tager 3.500 for cannabis. Det siger jo sig selv, at det er der ingen, der kan. De mennesker der fx er på overførselsindkomst, de har jo ikke penge til at give 3.500 for cannabis, siger Hanne Johannsen formand for Migræne- og Hovedpineforeningen.

Hvis du vil vide mere om forsøgsordningen med medicinsk cannabis, kan du klikke dig igennem det interaktive billede:

Sådan gjorde vi: Artiklen er en opfølgning på forsøgsordningen med medicinsk cannabis, der trådte i kraft 1. januar 2018. Alle kilder er interviewet over telefon.