Enhedslisten og SF går til kommunalvalg på, at de vil ændre på Hillerød Kommunes regler for modersmålundervisning. Siden 2002, hvor regeringen fjernede støtten og gjorde det til et kommunalt ærinde, er modermålsundervisning kun blevet tilbudt til de børn, der selv eller hvis forældre har oprindelse fra et EU/EØS-land.
Ambition er, at alle børn skal have ligebehandling, og at de skal have ens rettigheder uanset, hvor man kommer fra. Både Tue Tortzen, spidskandidat for Enhedslisten i Hillerød, og Monika Skadborg, kandidat for SF i Hillerød, undrer sig over, at mange andre partier ikke prioriterer dette område.
Disse lande er omfattet modermålsundervisning
-
- Belgien, Bulgarien, Cypern, Estland, Finland, Frankrig, Grækenland, Holland, Irland, Island, Italien, Kroatien, Letland, Lichtenstein, Litauen, Luxembourg, Malta, Norge, Polen, Portugal, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Storbritannien*, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn, Østrig, Færøerne og Grønland
OBS. Storbritanien
-
- Hvis du er fra storbritanien, så skal du have boet her inden d.1/1/2021,
“Et barn er et barn”
Tue Tortzen mener, at lovgivningen er diskriminerende for de børn, der kommer fra et land, som ikke indgår i reglerne for modersmålsundervisning, som de er på nuværende tidspunkt.
– Problemet er jo, at det lige nu kun er børn fra EU-lande, som har krav på modersmålsundervisning, og det er en lodret forskelsbehandling, som jeg er meget imod. Lovgivningen er jo en yderligere udelukkelse af en masse forskellige grupper, hvor man har råd til at tilbyde det til europæiske børn og børn fra Ukraine, men ikke til andre. Det kan vi ikke acceptere. Et barn er et barn, siger han.
Monika Skadborg deler Tue Tortzens holdning om, at børnene i kommunen ikke har de samme rettigheder, og at lovgivningen favoriserer bestemte børn i kommunen, hvor andre nedprioteres.
– Vi kunne godt tænke os, at man ligebehandlede børnene, uanset hvilket land deres forældre kommer fra. Det betyder, at man skal have de samme rettigheder til at lære sit modersmål, hvis man er fra et arabisktalende land, Tyrkiet, eller hvis ens forældre taler farsi, som man har, hvis ens forældre taler italiensk, siger hun.
Jette Lund, lokalformand for DF i Hillerød Kommune, er ikke med på præmissen om at gøre modersmålsundervisningen tilgængeligt for samtlige børn. Hun mener derimod, at ingen børn skulle have mulighed for modermålsundervisning, hvilket ville fjerne den diskrimination Tue Tortzen og Monika Stoklund nævner. Men Jette Lunds foreslag bygger ikke på børns rettigheder og ulighed, men handler i højere grad på forvaltningen af borgernes skattepenge.
– Det lyder helt vanvittigt for mig. Det skal vi selvfølgelig ikke bruge skatteborgernes penge på. Jeg synes ikke, der skal være modersmålsundervisning generelt. Hvorfor skal borgere i Danmark betale for, at folk med oprindelse fra andre lande gerne vil lære et andet sprog. De må lære deres børn det derhjemme eller tilmelde sig et aftenkursus, siger hun.
Christoffer Lorenzen, borgmesterkandidat for Konservativ, mener, at foreslaget har gode intentioner, men er mere skeptisk omkring, hvordan det ville kunne komme i spil rent praktisk.
– Det er et meget sympatisk forslag, men det kræver jo meget at skulle lave modersmålsundervisning fra alle lande i hele verden. Jeg er ikke afvisende over for det, men det er væsentligt at få undersøgt, hvordan økonomien hænger sammen; det synes jeg er relevant. Det kræver, at folkeskolen skal udrustes til at kunne tage sig af det her. Vi har en folkeskole, der i forvejen er svækket, så spørgsmålet er, om det er det her, man vil prioritere. Det er jeg ikke helt sikker på, at jeg selv ville, siger han.
Læs også: Tosprogede får fortsat for dårlige karakterer i Hillerød
Indlæringen hos børn øges gennem modersmålsundervisning
Forskning på området, der er foretaget af forskere fra Nature Human Behaviour, viser, at elever, som modtager modersmålundervisning, har højere trivsel og større engagement til at deltage i undervisningen. Derudover peger forskningsresultaterne på, at modersmålsundervisningen gavner børns evne til at lære det danske sprog.
Tue Tortzen og Monika Skadborg peger begge på denne forskning, og undrer sig over, at emnet står så lavt på de andre partiers dagsorden.
– Man siger, at det er bedst for barnets sproglige udvikling at kunne tale både dansk og sit modersmål. Den sprogforvirring, der kan opstå ved at tale dansk i skolen og eksempelvis iransk derhjemme, bliver meget mindre gennem modersmålsundervisning, siger Tue Tortzen
– Forskningen viser også, at modersmålsundervisningen gavner børns trivsel og sociale evner, så det er faktisk en ret god investering, siger Monika Skadborg.
Christoffer Lorenzen underkender ikke forskningen, men han mener, at der findes meget forskning på området, så det handler om, hvilken vej man vælger at kigge.
– Der er jo forskning i mange forskellige retninger. Jeg er selv folkeskolelærer, og jeg får at vide, at jeg primært skal forsøge at tale dansk til dem, der kommer udefra, så de hurtigst muligt kommer ind i fællesskabet og lærer dansk. Jeg tror, der er mange forskellige sider af sagen, og at man sagtens kan finde noget forskning, som peger i retning af ens eget forslag, siger han.
Sådan gjorde vi: Jeg deltog i en paneldebat på Frederiksborg Gymnasium, hvor Tue Tortzen fra Enhedslisten nævnte dette foreslag. Jeg begyndte at researche efterfølgende, hvor jeg faldt over et Facebook opslag fra Monika Skadborg. Jeg kontaktede de to politikkere, hvor de forklarede, hvorfor de gik ind for dette, og hvordan lovgivningen var diskriminerende. Jeg ringede efterfølgende til Jette Lund for at skaffe et andet perspektiv på emnet. Alle interviews foregik telefonisk.