Lindegårdsskolen sparer på vikarer: Eleverne i udskolingen må nu holde fri i ydertimerne, når deres lærere er fraværende

Lindegårdsskolens indgang (Foto: Elias Søgaard Godballe Schmidt)

Tidligt fri og tabt undervisning. Det er vilkårene for udskolingseleverne på Lindegårdsskolen.

Lindegårdsskolen i Lyngby havde nemlig så meget sygefravær sidste år, at skolen kom til at bruge for mange penge på vikarer. Derfor har skolebestyrelsen besluttet, at det nu er slut med at have vikarer i udskolingen. Det betyder konkret, at eleverne i 7. til 9. klasse kan få fri fra skole i ydertimerne, hvis deres lærere er fraværende. Det skriver Skoleudvalget i Lyngby-Taarbæk Kommune i den økonomiske handlingsplan for Lindegårdsskolen i 2024.

– Jeg så gerne, at man vikardækkede alle de timer, hvor der var brug for det. Det tror jeg alle synes, men vi har har ikke økonomien til det
Bodil Kornbek (A), næstformand i Skoleudvalget i Lyngby-Taarbæk Kommune

Lindegårdsskolen overskred sit budget for 2023 med 2,1 millioner kroner. Det svarer til et merforbrug på 5,3 procent. Af den årsag har Lindegårdsskolen skulle lave en økonomisk handleplan for 2024 med en række forslag og initiativer, der skal nedbringe skolens udgifter. Det siger Rasmus Mattern Nielsen, der er centerchef for Center for Uddannelse og Pædagogik i Lyngby-Taarbæk Kommune

Der står dog ikke i handleplanen hvor meget af de 2,1 millioner kroner, der er gået til vikardækningen.

I handleplanen fremgår det, at det overskredne budget skyldes, at Lindegårdsskolen har haft større udgifter til særligt “vikarudgifter i forbindelse med langtidssygdom” på grund af langtidssygdom blandt “ressourcepersonale”. Derfor har flere vikarer været brugt til at støtte “de støttekrævende børn”.

Lindegårdsskolen har nemlig et “højt antal” af elever med “specialpædagogiske behov”. Det fremgår af et referat fra et skolebestyrelsesmøde den 17. januar 2024. Her står der præcist, at det er 5 til 10 procent af den samlede elevgruppe, der “kræver ekstra støtte”.

Læs også: Næsten en tredjedel af lærerne i Albertslund Kommune har ikke en læreruddannelse: Det går ud over elevernes faglighed

Ingen vikardækning i udskolingen 

Selvom Lindegårdsskolen sidste år gjorde brug af meget vikardækning, så har skolebestyrelsen altså nu besluttet at afskaffe vikarer i udskolingen.

Det vil sige, at undervisningen i 7. til. 9 klasse på Lindegårdsskolen ikke kommer til at blive varetaget af en vikar, hvis der er en lærer, der er fraværende i en kortere periode. Det siger Bodil Kornbek (A), der er næstformand i Skoleudvalget i Lyngby-Taarbæk Kommune.

I stedet for at dække undervisningen med en vikar vil Lindegårdsskolen derimod indføre to forskellige ordninger, når der er fravær blandt lærerstaben.

Den første ordning lyder, at udskolingseleverne må holde fri, hvis deres lærer er fraværende i ydertimerne. Det vil konkret sige, at eleverne kan få lov til at gå hjem fra skole, hvis den fraværende lærers timer falder i begyndelsen eller i slutningen af skoledagen.

I den sammenhæng uddyber Bodil Kornbek (A), at de timer, som bliver aflyst i ydertimerne, som udgangspunkt ikke vil blive erstattet på et senere tidspunkt.

Dog fastslår hun, at skolen ifølge folkeskoleloven gerne må hjemsende udskolingseleverne enkelte timer i løbet af et skoleår efter skolebestyrelsens fastsatte principper, og at eleverne på trods af enkelte hjemsendelser stadig vil blive undervist i fagenes pensum.

Hvis en lærer er fraværende i mellemlektionerne, så kommer Lindegårdsskolen ikke til at give eleverne lov til at holde fri.

– Når der er lærerfravær midt på dagen, så får udskolingseleverne ikke bare lov til at gå hjem. Så vil man ofte have noget materiale, som de kan arbejde med. I det tilfælde vil eksempelvis parallelklassens lærer kunne have opsyn, siger Bodil Kornbek (A).

Bodil Kornbek (A) understreger dog, at vikardækning kun bliver afskaffet i udskolingen, når der er tale om kortvarige og pludselige sygemeldinger. Det betyder, at tiltaget ikke vil gælde, hvis der er tale om en langtidssygemelding eller andet længerevarende fravær. I disse tilfælde vil skolen tilbyde vikardækning i udskolingen.

Læs også: Repræsentant for folkeskoleforældre: Giv de lærerstuderende et ekstra praktikår

Ordningen møder kritik fra Danmarks Lærerforening og Danske Skolelever

Næstformanden for Skoleudvalget erkender, at tiltaget ikke er det mest “optimale” for udskolingseleverne.

– Jeg så gerne, at man vikardækkede alle de timer, hvor der var brug for det. Det tror jeg alle synes, men vi har ikke økonomien til det, siger Bodil Kornbek (A).

Det samme mener Danmarks Lærerforening, der stiller sig kritiske over for at afskaffe vikardækning i udskoling.

Regitze Flannov, der er forkvinde for undervisningsudvalget i Danmarks Lærerforening, understreger dog først, at et højt antal af vikardækkede timer, som Lindegårdsskolen havde i 2023, heller ikke er et optimalt udgangpunkt for elevernes faglige udbytte.

– Vi ser desværre flere og flere undervisere uden læreruddannelse i folkeskolen. Det er alvorligt og ikke holdbart, for vi ved, at faste og uddannede lærere er nøglen til at sikre både trivslen og elevernes udbytte af undervisningen. Det er en kompleks opgave at undervise, og det kræver en læreruddannelse at stå med det ansvar, siger hun.

På trods af det anerkender hun, at det i visse situationer er en nødvendighed at gøre brug af vikarer.

– Det er selvfølgelig bedre, end at eleverne får fri eller har selvstudier i klassen uden en lærer, som vi desværre også hører er en løsning, der bliver brugt visse steder, siger hun.

Laura Drachmann Poulsen, der er formand for Danske Skoleelever, peger også på, at det ikke er en god idé at lade udskolingseleverne gå hjem i ydertimerne, hvis deres lærer er fraværende.

– Det er en dårlig idé. Jeg mener, at det er vigtigt, at vi elever får de undervisningstimer, vi har ret til. Det er trods alt bedre at have en vikar frem for slet ingen form for undervisning, siger hun.

Ifølge Laura Drachman Poulsen vil det heller ikke være muligt for eleverne at få et “reelt fagligt udbytte”, hvis den samme lærer skal holde styr på flere klasser samtidig.

– Det betyder bare, at der vil være mere larm mange forstyrrelser i klassen, fordi der ikke vil være nogen til at holde øje med eleverne, siger hun.

Skolen sparer også på andre områder

Handleplanens seks initiativer 

  1. Tre klasser på 7. årgang er slået sammen til to. Det har medført, at tre medarbejdere er blevet afskediget.
  2. 12 medarbejdere afskediges grundet pension, overflytning til andre skoler og opsigelse. Ingen af disse stillinger bliver genbesat.
  3. Der tilbydes ikke vikardækning i udskolingen, når en lærer er fraværende. Eleverne i udskolingen får derfor fri i ydertimerne, og 6. klasseselever må møde senere.
  4. Der kommer ingen “udefrakommende oplægsholdere”, personales “kursus- og efteruddannelsesaktiviteter” begrænses, og forplejningen af personalet begrænses ligeledes.
  5. Skolen vil lave en ny kommunikationsstrategi, der skal tiltrække flere elever.
  6. Lyngby-Taarbæk Kommune har vedtaget en ny tildelingsmodel med en større pengepulje. Nu skal skolerne selv administrere det bevilligede beløb uden at søge om penge først. Det vil sige, at Lindegårdsskolen har flere penge og større frihed til eksempelvis at lave flere “integrationstimer” og mere “pædagogisk assistance” end tidligere.

(Kilde: ltk.dk)

Initiativet om at afskaffe vikardækning i udskolingen er ikke det eneste initiativ, som Lindegårdsskolen indfører i forbindelse med handleplanen. Skolen iværksætter nemlig også besparelser på fem andre områder i 2024. Blandt de andre initiativer lyder, at personalets “kursus- og efteruddannelsesaktiviteter” reduceres, at der ikke kommer “udefrakommende oplægsholdere” og at 12 medarbejdere afskediges grundet pension, overflytning til andre skoler og opsigelse.

Handleplanen for Lindegårdsskolen blev godkendt af Skoleudvalget i Lyngby-Taarbæk Kommune den 17. april 2024. Det fremgår af referatet af skoleudvalgsmødet.

Skoleleder, viceskoleleder og formanden for bestyrelsen på Lindegårdsskolen samt skolechefen i kommunen er blevet kontaktet og har valgt ikke at udtale sig til os inden deadline.

Sådan gjorde vi: Journalisten sammenlignede folkeskolerne i Lyngby-Taarbæk kommune ud fra data på Børne- og Underministeriets undervisningsstatistik. Her kom journalisten frem til, at Lindegårdsskolen stod ringest i flere kategorier. Derfra undersøgte journalisten Lyngby-Taarbæk Kommunes referater og dagsordener og fandt ud af, at kommunen ville godkende den handleplan, som er omdrejningspunktet for artiklen. Således talte journalisten telefonisk med næstformanden for Skoleudvalget, centerchefen for Center for Uddannelse og Pædagogik og formanden for Danske Skoleelever. Kilden fra Danmarks Lærerforening har udtalt sig via mail. 

Leave a Reply

Your email address will not be published.