Man tager nogle rickshaw-cykler, nogle frivillige og nogle ældre, der gerne vil ud i den friske luft – og så har man et dansk projekt, som nu har spredt sig til 22 lande verden over.
Projektet Cykling Uden Alder har på få år fået kommuner, plejecentre og virksomheder til at købe rickshaw-cykler, som frivillige frit kan benytte til at give ældre mennesker en cykeltur og lidt vind i håret.
Initiativet startede som en fiks idé for stifter Ole Kassow for tre år siden. Efter at have hilst og hyggesnakket med en beboer ude foran et plejehjem et par gange, lejede han en rickshaw-cykel og tilbød den ældre herre en cykeltur. Inden længe cyklede han rundt med de fleste af plejehjemmets beboere:
– Da jeg havde cyklet nogle gange med de beboere, så kunne jeg jo godt se, at jeg havde ramt en eller anden nerve. Det var nok først der, jeg indså, at det her var noget, der måske kunne være lidt mere end bare en hyggelig cykeltur.
Stille og roligt tog projektet fart, og interessen fra udlandet har siden været overvældende. I dag er projektet startet op i 22 lande verden over.
– Vi har i hvert fald rundet 6.000 frivillige på verdensplan, fortæller Ole Kassow.
At cykle vækker minder verden over
Man kan umiddelbart undre sig over, at et projekt med cykling i fokus er blevet så populært i udlandet. Mange af de lande, der har taget projektet til sig, er ikke lande, man umiddelbart ville forbinde med en udpræget cykelkultur, som vi kender den i Danmark. Men Ole Kassow har et godt bud på, hvorfor idéen er så populær, uanset hvor i verden, man kigger hen:
– Lige pludselig oplever folk det der romantiske minde om, hvordan det var engang. Man levede måske et simplere liv, man cyklede, man grinte og så videre. Og uanset hvor man kommer hen, så er glæden og smilet faktisk det samme.
Læs også: Trafikforsker: Fjollet, at vi ikke har en cykelhjelm-lov
Udover, at cykelturen vækker minder og glæde, er der også helt fysiske fordele for de ældre ved at komme en tur ud i den friske luft, fortæller Ole Kassow:
– Man får alle sine sanser stimuleret. Man kan dufte blomsterne, mærke vinden og høre fuglene synge. Hvis man sidder på et plejehjem 24 timer i døgnet og kigger ind på de samme fire vægge, så mangler man simpelthen de stimuli, forklarer han.
Nostalgi på tværs af kulturer
I Singapore har Pernille Vedersø Bussone taget udfordringen op ene mand og har siden juli måned lavet opsøgende arbejde for at udbrede Cycling Without Age. Hun bor i Singapore på grund af sin mands arbejde, og har derfor mulighed for at dyrke det danske cykelprojekt. Og lige præcis i Singapore er der en rigtig god grund til, at de ældre er vilde med idéen.
– Cykelkulturen er også en del af Singapores historie. Mange af dem, der nu er gamle, har cyklet som unge. Det var jo før, man havde adgang til biler. Den generation cyklede på arbejde og cyklede med deres børn, men i 60’erne og 70’erne blev cyklen tilsidesat, og man fik bil i stedet for, fortæller Pernille Vedersø Bussone.
I Singapore kalder man ikke ladcyklen for en rickshaw, men derimod en trishaw. Det skyldes, at rickshaw i Singapore refererer til en gammel transportform, hvor typisk indfødte singaporeanere trak rige udlændinge rundt ved håndkraft. Derfor har ordet fået en negativt ladet betydning. Trishaws har man til gengæld en lang tradition for at bruge i Singapore, og de er både forbundet med luksus og nostalgi.
Læs også: Ældre med tandproblemer får ingen besøg af spisevenner
– De har en historie, de er rigtig stolte af, som har at gøre med den type cykel. Det var noget, man gjorde, når man skulle i templet eller på markedet, og man lige havde lidt ekstra penge. Så købte man sig sådan en cykeltur. Det er lidt prestigefyldt, og det handler også om, at kunne få lov at være passager og blive serviceret, fremfor at være den der sveder. Så i deres minder er det en luksus. Der er rigtig meget nostalgi i det, fortæller Pernille Vedersø Bussone.
Amerikanske politimænd er blevet frivillige
For Ole Kassow har det især været spændende at opleve, hvordan man mange steder i udlandet har et helt specielt forhold til frivilligt arbejde og velgørenhed. Han oplever, at der er stor tradition for at bidrage til lokalsamfundet. Det så han blandt andet, da han hjalp et plejehjem med at starte projektet op i Wisconsin i USA tidligere i år. Her kom to politimænd forbi for at tjekke, om cyklerne var sikre nok. Ikke længe efter spurgte en af dem, om han kunne få lov at blive frivillig:
– Der gik ikke fem minutter, så havde han to ældre damer om bord, og så kørte betjenten rundt i korte bukser med både cykelhjelm, knippel og solbriller. Og nu er hele politikorpset blevet frivillige i Cykling Uden Alder, fortæller han.
Den type frivillige ser man sjældent i Danmark, siger Ole Kassow og mener derfor, at det danske projekt også kan lære noget af det engagement, man ser i andre lande.
Cyklistforbund: En god fortælling
Hos Cyklistforbundet er man begejstret for projektet.
– Der er ingen tvivl om, at Cykling Uden Alder er et fantastisk projekt, som bliver taget imod med kyshånd rundt omkring i mange dele af verden, fordi det har noget umiddelbart over sig, og er en simpel måde at give ældre mulighed for fortsat at få vind i håret. Det er fantastisk, at de har fået det videre til udlandet, siger vicedirektør Trine Bielefeldt Stjernø.
Hun ser projektet som endnu et eksempel på, at vi i Danmark har noget at komme med: En god fortælling om den cykelkultur vi er så berømte for ude i verden.