Rudersdal Kommune går imod anbefalinger fra en ekspert ved at intensivere sin indsats for hjemmetræning for ældre borgere med hjælp fra individuelle programmer, som erstatning for traditionelle genoptræningstilbud.
Dette skridt, der blev annonceret den 15. april 2024, kommer efter en succesfuld prøveperiode, hvor borgere rapporterede forbedringer i deres fysiske tilstand som følge af træning i deres eget hjem, skriver Rudersdal Kommune på deres hjemmeside.
At have en plads på en institution koster langt flere penge end at have borgere i eget hjem. Derfor er det økonomisk mere optimalt at hjælpe folk i eget hjem, selvom det kræver flere ressourcer som fysioterapeuter og transport. Jacob Netteberg (R), medlem af social- og sundhedsudvalget.
Ifølge Claus Sevel, ekspert i rehabilitering ved VIA University College, bør kommuner fokusere på superviseret træning på genoptræningscentre i stedet for hjemmetræning, hvor ældre borgere får hjælp fra individuelle programmer:
– Superviseret træning med en fysisk eller anden sundhedsfaglig person til stede har en bedre kvalitet og større effekt end uovervåget træning, siger han.
Læs også: Nye elevatorer på Rudersdal Rådhus skal sikre bedre tilgængelighed for kørestolsbrugere
Superviseret hjemmetræning kan i nogle tilfælde have sine fordele.
– Hjemmetræning, der er superviseret og indebærer besøg af personale, har visse fordele for borgerne, såsom at eliminere transporttid, hvilket er særligt vigtigt for ældre og sårbare grupper, siger han.
Rudersdal Kommune prioriterer hjemmetræning
Rudersdal Kommunes strategi om at tilbyde mere vedligeholdende træning og genoptræning i borgerens hjem sker som en del af en omfattende omlægning af det ambulante genoptræningstilbud.
Jacob Netteberg (R), medlem af social- og sundhedsudvalget i Rudersdal Kommune er fortaler for hjemmetræning, hvor ældre borgere får hjælp fra individuelle programmer:
– Ved at træne så meget som muligt i det miljø, hvor man også efterfølgende skal opholde sig, opnår man det bedste resultat, siger han.
– Det er uomtvisteligt mere relevant at træne, hvordan man bevæger sig rundt i sit eget køkken eller går ud på sit eget badeværelse, da det er dér, man naturligvis opholder sig mest, mener han.
Fakta om hjemmetræning og superviseret træning
- Mange kommuner har i årenes løb brugt hjemmetræningsordningen – 79 ud af 94 kommuner oplyser, at de har godkendt hjemmetræningsforløb.
- Siden revideringen af lovgivningen i juli 2016 til august 2018 er 149 familier blevet godkendt til at hjemmetræne.
- En undersøgelse fra Odense Universitetshospital viste, at 12 ugers intensiv, superviseret træning er bedre end let hjemmetræning for patienter, som har vedvarende nedsat muskelstyrke efter en korsbåndsoperation1. Patienterne oplevede forbedret muskelstyrke og færre smerter.
Kilde: Ankestyrelsen & fysio.dk
Læs også: Yogastudie støtter op om mænds sundhed med nyt initiativ
Økonomiske gevinster vægter højere end ekspertråd
Ifølge Jacob Netteberg (R), medlem af social- og sundhedsudvalget, er det også en økonomisk gevinst for Rudersdal Kommune:
– At have en plads på en institution koster langt flere penge end at have borgere i eget hjem. Derfor er det økonomisk mere optimalt at hjælpe folk i eget hjem, siger han.
– Genoptræningsperioderne bliver kortere, fordi folk træner det, der er relevant for dem i stedet for generisk træning på et center. Derfor skruer vi ned for antallet af genoptræningscentre og op for den udkørende genoptræning, siger han.
Læs også: Stiv nakke og ømme skuldre? Her er 9 træningsvideoer til hjemmekontor-kroppen
Ifølge Claus Sevel, ekspert i rehabilitering ved VIA University College, så burde kommuner fokusere på kvaliteten i den superviserede træning, for ældre, i stedet for hjemmetræningen, med hjælp fra individuelle programmer:
– Superviseret træning har en bedre kvalitet og en større effekt end hjemmetræning, der ikke er superviseret træning, siger han.
Sådan gjorde vi: Journalisten så på Rudersdal Kommunes hjemmeside, at flere skal træne i eget hjem. Derefter fandt journalisten en vinkel. Dernæst ringede journalisten kilderne op telefonisk og foretog interviews.