Snus blev et fristed for Jonas: Nu skal nyt projekt forhindre andre unge i at blive som ham

Jonas Nørremark Jensen er en del af statistikken for unge brugere af tobak og nikotin. Han tror ikke, at en regulering vil have betydning for ham selv. Foto: Simone Elfving

– Jeg så de ældre fodboldspillere gøre det. Snus blev et fristed for presset fra skolen og fra fodboldklubben, fortæller Jonas Nørremark Jensen. Nu tager han næsten en pakke snus om dagen.

Jonas Nørremark Jensen er 26 år, og han spiller fodbold på banerne ved Vestamager Idrætsanlæg flere gange om ugen. Han er lige blevet færdig med fodboldtræningen, da NetAvisen taler med ham. Det er et af de idrætsanlæg, der er oppe og vende, når det kommer til diskussionen om tobaksfri idrætsanlæg i Tårnby Kommune.

Sveden pibler af ham. Han fortæller, at han altid tager et stykke snus lige inden træning, og når han kommer ud i omklædningen, så skal han have endnu et stykke.

Fakta om snus

– Et stykke snus kan indeholde over fyrre gange så meget nikotin, som en almindelig cigaret

– Nikotin fra snus optages langsommere i blodet end nikotin fra cigaretter

– To tredjedele af kvindelige brugere af snus tager 1-5 snus- eller nikotinposer dagligt

– 40% af mandlige brugere tager 6-10 snus- eller nikotinposer dagligt

Kilde: Sundhedsstyrelsens §Røg

Læs også: Det skal være sværere for de unge at ryge

Strategien i Danmark er klar – andelen af unge brugere af tobak og nikotin skal i bund. Derfor har Tårnby Kommune indgået et partnerskab med DGI om at gøre to idrætsanlæg i kommunen helt fri for tobak. Andelen af unge, der ryger eller bruger anden form for tobak eller nikotin, ligger på 31% på landsplan i Danmark.

Jonas Nørremark Jensen er en del af statistikken. Han har taget snus de sidste seks år.

Kulturen skal ændres

I Danmark arbejdes der for en tobaksfri generation i 2030, og forskellige initiativer er allerede sat i værk. Priserne for tobak- og nikotinprodukter skal stige endnu mere, tobaksvarer skal ikke smage af andet end tobak, og produkterne skal gemmes væk i butikkerne.

DGI Storkøbenhavn har igangsat sit eget initiativ, for at idrætten i Danmark bliver tobaksfri. Det skal ske ved hjælp af dialog frem for forbud. Niels Them Kjær fra Kræftens Bekæmpelse kalder det et godt initiativ:

– Det er en god idé, fordi jeg tror på, at vil betyde, at færre børn og unge vil blive afhængige af nikotin. Det er et godt initiativ, der også støttes af Sundhedsstyrelsen.

Fakta om Tobaksfrit Idrætsliv

– Det er DGI-projekt, der skal styrke de tobaksfrie idrætsmiljøer for børn og unge

– Målet er, at 40.000 børn, unge og voksne har et tobaksfrit idrætsliv i foreningerne

– Målet er, at 400.000 børn, unge og voksne får tobaksfrie idrætsmatrikler

– Målet er, at 140 tobaksfrie foreninger fordelt på 20 kommuner, og 70 tobaksfrie idrætsmatrikler fordelt i 20 kommuner

Kilde: DGI

“Selvjustits skal drive værket”

Flere kommuner rundt i Danmark er indgået i et samarbejde med DGI. En af dem er Tårnby Kommune. Her peger kultur- og fritidskonsulent Louise Lindtoft Tousig på, at der skal en kulturændring til:

– Vi skal have ændret kulturen, når det kommer til brugen af tobak. Det skal fylde mindre, og det skal ikke ske foran de børn, der bruger anlægget, siger hun.

Alligevel vil ordet ‘forbud’ ikke indgå i skiltningen, understreger Louise Lindtoft Tousig:

– Det må være op til de enkelte foreninger, hvordan de har tænkt sig at tale om brugen af tobak, og hvordan de vil indgå i en dialog med hinanden om at nedbringe forbruget, siger hun.

Niels Them Kjær fra Kræftens Bekæmpelse mener også, at det er selvjustits, der skal drive værket:

– Der er en flinkeskole i Danmark. Store skilte og bannere virker, og det vil få folk til at regulere hinanden. Jeg er sikker på, at det vil have en effekt, men hvor stor den vil være, det ved jeg ikke endnu, siger han.

Også han anser idrætsforeningerne for afgørende, hvis initiativet skal virke efter hensigten. Organisationerne må sætte krav til medarbejdere og frivillige om et tobaksfrit miljø, mener han.

Læs også: Rygekupéer hjælper ikke mod passiv rygning

Det er dog svært at regulere hinanden, hvis ingen er klar over, at en regel er ved at blive brudt. Jonas Nørremark Jensen tror derfor ikke, at ændringen vil have den store betydning for ham selv eller andre som ham:

– Der er alligevel ingen, der kan se, om jeg har snus under læben eller ej, lyder det.

Louise Lindtoft Tousig fra Tårnby Kommune erkender, at reguleringen af snus og nikotinposer er vanskeligere, men understreger, at det må handle om dialog:

– Vejen frem må være at informere om konsekvenserne ved brugen af snus og nikotin – der er ikke andet for end at gøre et forsøg, siger kultur- og fritidskonsulenten.

Det vil få betydning

Selvom der ikke vil være tale om reel håndhævelse, så påpeger Niels Them Kjær fra Kræftens Bekæmpelse, at det vil have en effekt. Børn og unge spejler sig i dem, som de ser op til. Hvis de personer hverken ryger eller gør brug af andre tobaks- eller nikotinprodukter, så vil børnene heller ikke begynde at eksperimentere med det, lyder argumentet.

Jonas Nørremark Jensen er enig i den udlægning:

– Det kommer klart til at have en effekt, for de børn, der ikke bliver udsat for røg og smøger. Jeg tror ikke, jeg var startet, hvis der havde været et tobaksforbud, dengang jeg var 16, lyder det.

Sådan gjorde vi: Ideen til artiklen stammer fra at et nyhedsbrev fra Tårnbys borgmester, der påtalte samarbejdet med DGI. Jeg har været i kontakt med Louise Lindtoft Tousig og Niels Them Kjær via telefon, mens jeg har talt med Jonas Nørremark Jensen ved Vestamager Idrætsanlæg.