I hvilket køleskab skal madpakken afleveres på rød stue? Hvor er legepladsen? Hvordan kommer jeg med i legen, selvom jeg ikke taler dansk? Dét er nogle af de spørgsmål, flygtningebørn fra Ukraine kan stå med i danske dagtilbud.
Mange ukrainske børn, der har taget flugten til Danmark, bliver nu integreret i de danske dagtilbud.
Forældre og børn skal derfor forholde sig til, hvordan hverdagen med madpakker og gummistøvler kan kombineres med hensyn og inklusion af de ukrainske børn, der er startet i børnehaver og vuggestuer. Her kan forældrene også spille en positiv rolle, siger Malene Angelo, børnepsykolog fra Børns Vilkår.
Ifølge Kommunernes Landsforening skal Hovedstaden modtage 557 ukrainske flygtninge, hvis 10.000 ukrainske flygtninge søger opholdstilladelse i Danmark.
Fakta om flygtningesituationen
- Over fem millioner er nu flygtet fra Ukraine
- Der er tale om den hurtigst voksende flygtningekrise i Europa siden Anden verdenskrig
- 2,8 mio er flygtet til nabolandet Polen
Kilde: FN’s flygtningeorganisation
Børnepsykolog Malene Angelo fra Børns Vilkår påpeger, at der kan være ukrainske børn, der er så utrygge, at de ikke er klar til leg fra første dag.
– Det er selvfølgelig pædagogernes ansvar, at børnene bliver hjulpet, hvis børnene er så utrygge, at de ikke har overskud og ro til at fordybe sig i leg, siger Malene Angelo.
Læs også: Der kommer ikke flere hænder, når ukrainske børn skal integreres
Hun mener samtidigt, at forældre med børn i dagtilbud kan bidrage positivt til, at ukrainske børn kan finde ro og tryghed, som er det allervæsentligste i første omgang.
– At de ukrainske børn hurtigt bliver trygge i de nye rammer, er det vigtigste. For når de bliver trygge, så bliver de også i bedre stand til at indgå i trygge børnefællesskaber og blive gode kammerater, siger Malene Angelo.
Legen vil afhjælpe utrygge oplevelser på sigt.
– Forældrene skal vide, at børnene kan være præget af uro. Men det er helt essentielt, at de får positive oplevelser, en forudsigelig hverdag og mulighed for at lege. Det vil hjælpe dem til at komme i trivsel og god udvikling, siger Malene Angelo.
Fem konkrete råd til forældre fra børnepsykologen:
– Hav et imødekommende kropssprog over for de nye børn og deres forældre. Tag øjenkontakt, smil, nik og brug kroppen til at signalere, at her er man velkommen. Brug gerne børnenes navne, når du hilser på dem.
– Fortæl dit barn, at de ukrainske børn ikke kender sproget og måske ikke ved, hvor madkassen skal afleveres, hvor man lægger sit tøj, eller hvornår man skal på legepladsen. Spørg dit barn, om de ikke vil hjælpe med at vise tingene, for det kræver ikke, at man taler samme sprog.
– Hjælp og informer ukrainske forældre, hvis du kan mærke, at de ikke kender praktiske detaljer. Det kan være, hvis børnene skal have noget med i børnehave, eller at man skal mødes på legepladsen, når der er udflugt.
– Hvis dit barn får en god kontakt med et barn, så er det også en god idé at invitere barnet hjem til en legeaftale.
– Støt dit barn i at invitere nye børn med i leg. F.eks. ved at opfordre dit barn til at vise, hvor legetøjet er eller spørge om barnet vil være med i en leg.
Kilde: Børns Vilkår
Arnela Sahuric kom til Danmark fra Bosnien og fik en tryg børnehavestart
Arnela Sahuric, der i dag læser en kandidat i muskelverbal fysioterapi på Aalborg Universitet, flyttede til Danmark fra Bosnien, da hun og broren var henholdsvis 1 og 4 år.
Hun husker, hvordan noget af det vigtigste var, at de hurtigt blev en del af fællesskabet i den lille stationsby Lem, de flyttede til.
– Det betyder meget, hvordan børnene og pædagogerne tager imod en, når man starter i institution. Jeg har stadig de samme venner, som jeg havde i børnehaven, og det siger noget om, at min tid var tryg, siger Arnela Sahuric.
Læs også: På flugt fra Ukraine: »Vi hørte eksplosioner og larm fra våben og russiske fly«
Arnela Sahuric mener, det er vigtigt, at børnene bliver en del af hverdagen hurtigt. Familien havde i et par år boet i et flygtningecenter, og her var de ikke en del fra det danske hverdagsliv.
– Vi var ikke en del af et fællesskab som børn i de første år. De første år var svære for mine forældre, men det vendte, da vi startede i skole og børnehave, fortæller Arnela Sahuric.
– Jeg tror også, det er vigtigt, at børn kommer til nogle fritidsaktiviteter, som de andre børn gør. Jeg gik til gymnastik og min bror til håndbold, så det gik lynhurtigt med at komme ind på de andre. Selvom vi ikke kunne tale sproget, så kunne vi godt lege sammen, og det gjorde os selvfølgeligt trygge både i børnehaven og udenfor, siger Arnela Sahuric.
I starten af april oplyste Udlændingestyrelsen, at der var kommet omkring 12.000 børn til Danmark, og man forventer, at dette tal vil stige.
Læs også: Ukrainere får tiltrængt mødested i Hvidovre
Sådan gjorde vi: Med udgangspunkt i en artikel udgivet på Navisen.dk, der handlede om, at der ikke kommer flere pædagoger til Lyngby-Taarbæk Kommune, tog skribenten fat i Børns Vilkår og kom i kontakt med en børnepsykolog. Kilden, der selv er flygtning, er fundet via Facebook. Kilderne er interviewet over telefon.